Nytimes

Når Protester Bliver til Ængstelse: Hvad Er Vi Blivet til?

Hvad skete der med aktivismen? Har vi glemt, hvad vi kæmpede for? Læs med her!

I en verden hvor politiske stridigheder og protester florerer, er det let at føle sig som en observerende skikkelse snarere end en aktiv deltager. En ung kvinde, der tidligere deltog i protester mod Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet, fremhæver, hvordan entusiasmen og ildsjælen er svandt hen. I takt med at bølgerne af utilfredshed ebbe ud, kan man undre sig over, hvad der skete med vores kollektive ånd. Var det bare en fase, eller er det en del af en større amerikanisering af aktivisme, hvor man kun reagerer, når sagerne rammer os personligt?

På den anden side står den britiske vælger front imod en arrogant elite. Denne dybe kløft mellem de mere priviligerede og de almindelige arbejdstagere hæver en væsentlig debat om verdier og prioriteringer. Vælgerne synger en gammel melodi, hvor de råber: "Ser I os nu?" Det er et klart signal om, at befolkningen er træt af at være overset af dem, der søger magten. Spørgsmålet er, hvordan kan denne forbindelse mellem vælgerne og de valgte genoprettes, når hverken tårnet af akademikere eller den bløde stemme af politikerne resonerer i gaderne?

Nogle vil mene, at revolutionen mod systemet kræver mere end protester; det kræver handling og ægte medfølelse. Når vi ser på de sunkne protester og spørgsmålet om samfundets tilstand, skal vi huske, at engagement er nøglen til forandring. En stilhed eller passivitet kan virke som en naturlig tilstand, men den apatisk ro skjuler ofte en indre uro hos de mange.

Til slut må man overveje, hvorledes genforeningen af disse tabte forbindelser kan finde sted, da vi er vidner til en ny samfundsstruktur, hvor eliter og almindelige borgere bliver mere fremmedgjorte fra hinanden. Det er på høje tid, at vi tager en pause fra vores sociale mediers ekkokamre og husker, at ændringer ofte starter på græsrodsniveau — i de rum, hvor vi alle lever og ånder sammen.

👉 Vidste du, at mere end 60% af de unge i USA nu er bekymrede for deres politiske fremtid? Og at næsten halvdelen mener, at det politiske system er brudt? Det er måske et tydeligt tegn på, at alle forsøger at finde deres stemme i et samfund fyldt med modstridende narrativer.