Uglies

Uglies: En Netflix-oplevelse der får skønhed til at se grimt ud!

Er Uglies virkelig så slemt som kritikerne siger? Her er alt hvad du behøver at vide om den nye dystopiske YA-film!

Netflix's nyeste dystopiske YA-film "Uglies" har påtaget sig en stor opgave med at tilpasse Scott Westerfelds populære bog. Men ifølge kritikere ser filmen ikke godt ud hverken bogligt eller filmisk. Med en kedelig fortælling og en rædselsslagen slutning kæmper den for at finde sin plads i hjerterne hos fans af genren – især når det kommer til at levere noget friskt i en allerede mættet genre med teenageprotester og skønhedsstandarder, der sidder fast fra en fjern fremtid. Du kan næsten høre skuddet fra fjernsynet i den kedelige afslutning, der efterlader publikum i det blinde.

Hovedrollen spilles af Joey King som Tally Youngblood, der navigerer i en verden underlagt skønhedsoperationer, mens hun og hendes bedste ven, Peris (spillet af Chase Stokes), forsøger at finde deres vej i en skæbnesvanger fremtid. Men mens filmen lægger vægt på at beskytte bufferzonen mellem skønhed og grimmelighed, afslører den i sidste ende mere om Hollywoods egne skønhedsnormer end den ser ud til at kommentere. Derudover er der små ændringer fra bogen, der har fået fans til at klø sig i hovedet og undre sig over, hvad der gik galt under tilpasningen.

Kritikken ophobes ikke kun omkring historiens svagheder. Filmen byder også på en sjov cameo fra modelen Lucky Blue Smith, men rigtig mange skulle blinke for at fange ham. Dette er bestemt ikke filmens største træk. Det bliver endnu mere tydeligt, når vi ser tilbage på instruktøren McGs påstande om, at arbejdet med Joey King minder ham om hendes samarbejde med Drew Barrymore under produktionen af klassikeren "Charlie's Angels". Desværre for "Uglies" er sammenligningen mere en påmindelse om fortidens storhed end et bevis på videreudvikling i sin egen ret.

Når hindsight skinner igennem, stiller man sig selv spørgsmålet - vil der mon komme en efterfølger? Fans venter i spænding på nyheder om "Pretties". Men hvis Uglies fik kritik som den første del af en slot-franchise, vil lytterne sandsynligvis være mere ivrige efter at dykke ned i mere solide filmopgaver end at betale for endnu en del, der kun skramler gennem de samme teenage-trækstoffer. Det er klart, at der er en gryde af ungdommelig genialitet derude, som stadig venter på at blive opdaget - forhåbentlig i form af mere friske filmoplevelser i den nærmeste fremtid.

Vidste du, at "Uglies" blander sammenligninger fra både "Divergent" og "The Hunger Games"? Begge serier har formået at tiltrække et massivt publikum med deres dystopiske visioner, men nu står "Uglies" som en af de svagere medlemmer i denne gruppe. For dem, der ikke vidste det, har "Uglies" også fået en sej kritik for at falde i sin egen faldgrube af forudsigelighed, som burde have været undgået med hjælp fra de mange forudgående successer.

Alt i alt kan vi håbe på, at næste gang filmproducenterne kaster sig over unge dystopiske romaner, vil de huske at give dem lidt sjæl og dybde – for skønhed ligger trods alt ofte i detaljerne!